Our website use cookies to improve and personalize your experience and to display advertisements(if any). Our website may also include cookies from third parties like Google Adsense, Google Analytics, Youtube. By using the website, you consent to the use of cookies. 

Udvalgene

Teknik, Kantine & Sikkerhed

Der er os med de store maskiner, lokumstjansen, affaldshåndtering og lejrens lækre kantine. Vi er i kulissen, og sørger for at du og din gruppe får den bedste lejroplevelse.

Vi forsøger altid at gøre lejren lidt bedre år for år – og denne gang er bestemt ikke en undtagelse. En stor gruppe af spejdere er i fuld gang med at sørge for lejrens mange faciliteter, således der kan etableres bad og toiletfaciliteter, sikkerhed på lejren, tørt brænde og rafter, samt alt det andet der hører til på en lejrplads.

Der er selvfølgelig altid plads til flere hjælpere i vores udvalg, så har du lyst til at blive en del af lejrens tekniske udvalg, så tag endelig kontakt til en af os, eller skriv via lejren hovedmailadresse.

Spejder teknik hilsen
Kasper og Rene

Aktivitet & Event

Jeg har fornøjelsen af at stå for aktiviteter og events på Vendelbo Jamboretten 2020. Der bliver tænkt store tanker og kastet masser af bolde op i luften, så vi i fællesskab kan give alle spejdere de fedeste, vildeste, festligste og mest kreative oplevelser. Vi går tilbage i de 9 forudgående jamboretter, og henter de bedste oplevelser ud, herudover ser vi fremad og udforsker hvad spejderlivet anno 2020 kan byde på.

Vi arbejder med aktivitetstemaer som: Teknologi, Madværksted, Natur, Kreativitet og Håndværk. Aktiviteter til alle aldersgrupper, fra mikrober til seniorer. Samtidig afholder vi løbende små og store events på pladsen, hvor vi, fordi vi er mange, kan få de store oplevelser i fællesskab.

Der er selvfølgelig altid plads til flere hjælpere i vores udvalg, så har du lyst til at blive en del af lejrens aktivitets udvalg, så tag endelig kontakt til mig, eller skriv via lejren hovedmailadresse.

Spejder aktivitets hilsen
Tine

Formand for aktivitetsudvalget

Administration

I administrationen finder du alle de hjælpere, der arbejder med administration, forhåndstilmeldinger, deltagertilmeldinger, deltagerbetaling, logistik, budget, indkøb, PR og international.

Vi har den første kontakt til grupperne og sender løbende informationer ud. Vi besvarer henvendelser over e-mail og Facebook og vi sørger for at alle kommer frem til deres destination som planlagt. Vi løser alle de små og store opgaver, og kan vi ikke klare dem selv, så er det os, der ved, hvem der kan hjælpe. Vi oversætter også lejrens materiale til engelsk.

Er du skarp til kundeservice, tal, logistik, indkøb, tilmeldinger, computer, PR eller oversættelse? Så kan det være, at vi kan bruge dig i administrationen. Send os en e-mail på lejrens hovedmail, så hører du fra os.

Spejderhilsener
Susanne Kriegbaum

 

Senior

Det skal også være fedt at være senior på Vendelbo Jamboretten. Derfor planlægger vi senioraktiviteter både på lejrpladsen og ude af pladsen. Seniorspejderne vil få deres egen lejrplads, hvor de kan vælge at bo sammen med lejrens mange andre seniorspejdere, eller de kan bo i egen gruppe, og deltage i de aktiviteter, sjov og hygge, som der er for denne aldersgruppe.

Der er selvfølgelig altid plads til flere hjælpere i vores udvalg, så har du lyst til at blive en del af lejrens senioraktivitets udvalg, så tag endelig kontakt til en af os, eller skriv via lejren hovedmailadresse.

Spejder senior hilsen
Karsten, Mads og Tine

Seniorpatruljen