Our website use cookies to improve and personalize your experience and to display advertisements(if any). Our website may also include cookies from third parties like Google Adsense, Google Analytics, Youtube. By using the website, you consent to the use of cookies. 

Hjælpere

Som hjælper på Vendelbo Jamboretten, kan vi tilbyde dig en god og sjov spejderoplevelse sammen med hele vores hjælperteam. Vi arbejder i 3 overordnede udvalg: Teknik og Logistik, Aktiviteter og Administration.

Man kan deltage som hjælper på forlejr, hovedlejr og efterlejr, og man bestemmer selv hvordan man deltager. Vi håber selvfølgelig på rigtig mange hjælpende hænder under forlejren, da det er i disse dage lejren for alvor skal bygges op.

Tilmeldingen kan se via formularen, hvor du samtidig kan registre hvilket udvalg ud primært gerne vil tilknyttes, samt hvis du har nogle gode egenskaber som lejren kan få glæde af, eksempelvis: samarit, motorsav, stort kørekort, klatreinstruktør o.lign.

Hjælperprogram

Forventningen til hjælperne på lejren

Du bliver tilknyttet et udvalg, hvor du har dine primære opgaver. Men vi hjælper hinanden på kryds og tværs i udvalgene, dvs. hvis behovet opstår, kan vores hjælpere også bruges i andre udvalg, end der hvor de primært er tilknyttet. Vi er fælles om at give vores spejdere den bedste oplevelse.

Arbejdsopgaverne bliver aftalt med formændene eller lejrledelsen. Vi har en forventning om, at du møder op med godt humør, er klar til at yde en indsats og er åben for at påtage dig forskellige opgaver. Du er velkommen til at medbringe din ægtefælle/kæreste, samt dine børn på lejren, dog forventer vi selvfølgelig at du er aktiv som hjælper.

Pris for at deltage som hjælper

  • Forlejr: Gratis
  • Hovedlejr: Pr. døgn kr. 80,- og max kr. 500,- for hele lejrugen
  • Efterlejr: Gratis
  • Hjælperbørn under 6 år deltager gratis på lejren
  • Hjælperbørn fra 6-12 år betaler ½ pris pr. døgn, og max kr. 250,- for hele lejrugen

(Hjælperbørn = børn til hjælpere, som ikke bor i lejr sammen med en spejdergruppe. Alle hjælperbørn spiser i kantinen).

Hjælperlejren

Vi etablerer hjælperlejr, hvor det er muligt både at sove indenfor i hytte (mindre soverum sammen med andre), i eget medbragt telt eller campingvogn. Der etableres gode toilet og badeforhold til hjælperne.

Vores lækre kantine

Alle hjælpere er velkommen til at spise i lejrens kantine, som dagligt servere både morgenmad, frokost og aftensmad. Alle betalende hjælpere spiser gratis i kantinen. Der er en god tradition  for, at kantinen serverer en rigtig lækker forplejning, hvor der bliver sørget godt for os alle sammen hele ugen.

Udenfor de almindelige spiseperioder, er kantinen åben for alle lejrens ledere. Der vil være god mulighed for nogle hyggelige og sjove timer. 

Hjælperfest

Vi vil gerne sige tusind tak for hjælpen til alle vores hjælpere. Derfor inviterer vi til hjælperfest lørdag d. 1. august ca. kl. 18.00.

Udvalg

Som øverste tovholdere for lejren, er der sammensat en gruppe, hvis primære opgave er at sørge for at alle deltagere får en fantastisk spejderoplevelse. Gruppen bliver ledet af vores to lejrchefter, som hver gruppe har ansvarlige formænd, som også indgår i lejrledelsen.

  • Lejrchefer: Fleus & Ann

Lejren har følgende udvalg, som du som hjælper kan blive en del af. Kontakt os for mere information omkring hvordan du bliver hjælper på lejren, pr. mail: info@vendelbo-jamborette.dk

Teknik og logistik

Arbejdsopgaverne består primært af alle de praktiske opgaver under lejren, eksempelvis: brænde og rafter, rengøring og vedligehold af toilet og badefaciliteter, kørsel af grej under lejren, el, vand, sikkerhed på lejrpladsen, samarit, kantine osv.

  • Ansvarlige formænd: Kasper & Rene
  • Sikkerhed på lejren: Thomas
  • Kantinen: Hanne & Marie
  • Samarit: Lise

Aktivitet

Arbejdsopgaverne knytter sig til alle de mange spejderoplevelser, eksempelvis: åbning og lukning af lejren, ugens mange aktiviteter på aktivitetspladserne, de daglige events og jubilæumsdagen.

  • Ansvarlig formand: Tine
  • Senioraktiviteter: Mads & Carsten

Administration

Arbejdsopgaverne består primært af kontakten til grupperne og hjælpere, eksempelvis: hjemmesiden og facebook, pr. for lejren, tilmeldinger fra grupper, svar på alle de små og store spørgsmål både før, under og efter lejren, infoskærme under lejren og mange flere små praktiske ting, som opstår akut.     

  • Ansvarlige formænd: Susanne & Jørgen
  • It og hjemmesiden: Andreas
  • PR og information: Mikael
  • International: Louise