Our website use cookies to improve and personalize your experience and to display advertisements(if any). Our website may also include cookies from third parties like Google Adsense, Google Analytics, Youtube. By using the website, you consent to the use of cookies. 

Aktiviteter

Aktivitetstorve

Aktivitetstorvene er placeret rundt på lejren. Hvert torv har et overordnet tema. Der vil ikke være tilmelding til aktiviteterne, derfor kan du og dine spejderkammerater besøge de forskellige aktiviteter, når de har åben og der er ledige pladser.

Aktiviteterne vil være tilpasset alder, dvs. nogle aktiviteter vil være særligt for mikrobe til minigrenen, mens andre vil være for junior, trop og/eller senior. Andre aktiviteter vil være for alle aldersgrene. Aktiviteterne vil have åben i forskellige tidsrum, alt afhængig af lejrens øvrige igangværende aktiviteter

Krea

Det kreative værksted, hvor du kan arbejde med forskellige kreative aktiviteter.

Håndværk

Det håndværksmæssige værksted, hvor du kan arbejde med forskellige håndværk og værktøj.

Madværksted

Det gastronomiske værksted, hvor du kan lave lejrmad på forskellige måder.

Adventure

Det grænseoverskridende værksted, hvor du bl.a. kan deltage i træklatring eller komme på tømmerflådetur.

Natur

Det grønne værksted, hvor vi udforsker naturens mange muligheder for at lære og lave aktiviteter.

Teknologi

Det teknologiske værksted, hvor vi kobler spejder med teknologi.

Store Arrangementer

Under hele lejren vil der komme til at foregå mange aktiviteter uden over de team bestemt aktiviteter på aktivitetstorvene. Disse aktiviteter ligger spredt ud over lejren, og du kan i vores ugeprogram se hvornår de kommer til at foregå.

Events

Vi vil fylde ugen med store og små events, som man kan deltage i, hvis man har lyst. De forskellige events vil dukke op forskellige steder på lejrpladsen, nogle vil være aldersopdelt og andre vil være for alle. Trop og senior kan bl.a. glæde sig til vores udgave af Nak & Æd, hvor vores kyndige madudforskere vil bringe naturens mange glæder ind i spejderkøkkenet.

Seniordøgn

Seniorgrenen inviteres til at deltage i aktiviteten ”Senior ud af lejren”. Aktiviteten vil være ca. 24 timer, hvor man i fællesskab med sin klan deltager i en oplevelseshike.

Jubilæumsdag

Vendelbo Jamboretten holder 10. gangs jubilæum. Det skal vi fejre med en helt speciel jubilæumsdag, hvor vi sætter fokus på teamet ”fordi vi er mange”. Vi vil lave aktiviteter, hvor du vil møde spejdere fra de andre grupper, deltage i jubilæumsaktiviteter, spise jubilæumskage og deltage i et brag af en spejderfest.

Åbning & lukning af lejren

Alle spejdere og ledere inviteres til at deltage i åbning og lukning af lejren, som vil ske fra sceneområdet på lejrpladsen.

Gudstjeneste

Traditionen tro holder vi en aftensgudstjeneste på lejren, for alle som har lyst til at være med. Vi har indbudt Mosbjergs lokale præst Lise, som også er spejder i sin fritid. Det plejer at være en rigtig hyggelig aftensaktivitet, hvor vi mødes når roen er ved at sænke sig over lejren, og månen og stjernerne begynder at vise sig på himlen.